top of page

Det Kongelige Teaters Statistforening

Foreningen blev stiftet i 1963 med det formål at skabe bedre arbejdsvilkår for statister på Det Kongelige Teater og det er således fortsat vores primære formål. Vi forhandler løn og overenskomst samt har plads i KUV (et udvalg bestående af formænd/kvinder og tillidsfolk) hvor vi også øger indflydelse på arbejdsvilkårene. Det er yderligere en forening med sociale formål - blandt andet årlige fester og studierejser.

Historie

 

I 1963 fandtes der to statistforeninger på Det Kongelige Teater. Den oprindelige var en forening af en lidt anden støbning end “vores”. Den havde en studentikos holdning til det at være statist, med særprægede optagelsesritualer, og så vidt vides ikke havde kvinder optaget som medlemmer i foreningen.

I sommeren 1963 tog en del nye statister med Ejnar Flach i spidsen initiativet til at danne en ny statistforening, og de vandt kampen for retten til at danne overenskomst med teatret for alle statister. Derefter var der kun en statistforening.

“Love for Statistforeningen” blev vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 28. maj 1963, og §1 lød: Organisationens navn er STATISTFORENINGEN. Foreningenhar hjemsted og værneting i København. §2: Foreningens formål er at varetage medlemmers retlige, økonomiske og faglige interesser. Foreningen er en upolitisk organisation. Derefter følger de øvrige 18 paragraffer.

Formål


Formålet med statistforeningen er flerdimensionelt.

Først og fremmest er statistforeningen Det Kongelige Teaters statisters repræsentant ved løn- og overenskomstforhandlinger. Foreningen er derved en central og vigtig part i forhold til statisternes vilkår, både på og uden for scenen.

Dernæst har forening til formål at samle de statister, der arbejder og har arbejdet på teateret. Statistforeningens medlemmer er derfor en bred skare, både med hensyn til alder og baggrund. Men vi har alle teateret til fælles.

Foreningen stræber efter at samles tre gange om året til henholdsvis generalforsamlingen, sommerfesten og julefesten. Derudover forsøger vi at arrangere andre ad hoc begivenheder over året, deriblandt kan nævnes fester på teateret, udflugter, teaterture osv.

Overenskomsten
 

Overenskomsten forhandles hvert 3. år - næste gang i 2016.

Hermed hovedpunkterne fra de seneste overenskomst forhandlinger mellem statistforeningen, på vegne af samtlige statister på teateret og teaterets ledelse:

Jf. § 18a kan statister i mindre omfang pålægges at udføre assisterende påklædningsopgaver i deres almindelige arbejdstid ved prøver og forestillinger. I den nye overenskomst er det præciseret, at statistens hovedopgave er, at fungere som statist, og at det ikke er hensigten, at statister eksempelvis fratages entreer for at varetage påklædningsopgaver.

Statister kan ved skader pådraget i tjenesten efter aftale med nærmeste leder anvende teatrets sundhedsordning.

Hvis der sker ændringer i prøveplanen senere end 7 dage før den planlagte prøves begyndelse, vil det fremover ikke medføre konsekvenser for statistens fortsatte beskæftigelse på teatret, hvis vedkommende statist ikke kan deltage i prøven.

I særlige situationer af ekstraordinær karakter kan ydes et tillæg på 1 time, tillægget fastsættes af afdelingslederen.

© 2013 by Martin Ersted projects . No animals were harmed in the making of this site.

bottom of page